FAQ - OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL !



Hvordan virker hypnose ?
Du kommer i en indadrettet tilstand, hvor du er i tæt kontakt med ressourcer, som du normalt ikke er i kontakt med. Når en person er i en trancetilstand, kan man få kontakt til personens underbevidsthed og de ressourcer / stærke sider, som personen har brug for. Derved er det muligt at du ændrer på de negative ting eller dårlige vaner, du har tillagt dig. En hypnotisør kan ikke ændre på noget, som du ikke ønsker ændret. Jeg kan altså ikke tvinge dig til noget du ikke vil.

Hvordan føles det at være hypnotiseret ?
De fleste gange føles det, som om du bare sidder med lukkede øjne og ellers er helt klar og hører alt, der bliver sagt. Når du så åbner øjnene igen bagefter, kan du måske have fornemmelsen af alligevel at have været længere væk, end du umiddelbart troede.
Vi er alle i naturlige trancetilstande flere gange om dagen. Om morgenen, når vi er i søvn / vågen-tilstanden og om aftenen, når vi er mellem vågen og søvn. Trancetilstanden kan også opleves når vi kører bil, ser fjernsyn, læser eller foretager os noget, som vi er helt opslugt af. Forskellen mellem den naturlige trancetilstand og hypnoseterapi er, at hypnosen altid har et terapeutisk formål.

Kan man risikere ikke at vågne op igen
af en hypnotisk trance ?

Nej! - Hypnose er en veldokumenteret psykologisk metode som har været praktiseret i årtier og alle er vågnet. Det eneste der kan ske, er at du falder i almindelig søvn og så vågner du helt naturligt efter du er udsovet. Medmindre jeg vækker dig.

Skal jeg være overbevist om at det virker ?
Nej! - Hypnose har ikke noget med tro, overtro eller mystik at gøre. Du skal bare have en fornemmelse af, og et ønske om, at det er muligt at leve uden det problem, du henvender dig for at få løst.

 

 






Hvor mange hypnosebehandlinger skal man have ?
Mange problematikker kan løses med bare en session, mens andre kan kræve 3-4. Ofte er det tvivlen på at forandringer kan ske så hurtigt, der gør, at man skal have flere sessioner.

Jeg mister kontrollen, hvis jeg bliver hypnotiseret !
Du skal være klar over at du til enhver tid under seancen kan vælge at stoppe forløbet, så du har hele tiden kontrollen til at sige fra. Du kommer i en afslappet tilstand med fuld bevidsthed, så du afgiver ikke kontrollen.

Jeg kan ikke hypnotiseres. Kun bestemte mennesker
kan hypnotiseres !

Du har helt ret. Det er kun de mennesker der ønsker at komme i trance, der kan hypnotiseres, men da du jo læser dette, må vi konkludere at du et eller andet sted har det ønske! Derudover vil hypnose virke bedre på mennesker, der er intelligente og har en god forestillingsevne. Hypnose virker rigtig godt på de fleste mennesker, men engang imellem har man brug for at prøve det nogle gange, før man går rigtigt dybt i hypnosen.

Kan jeg huske noget efter at jeg har været i hypnose ?
Ja, det kan du. Du vil være i stand til at huske hele sessionen. Medmindre du falder i søvn, eller vi vælger at forsøge den dybe hypnose hvor amnesi er hensigten. Så kan hukommelsestab forekomme hvis det er hensigtsmæssigt.

Kan nogen hypnotisere mig imod min vilje ?
Nej, det kan ikke lade sig gøre. Du skal selv være motiveret og åben for at gå i trance.