FRYGT, SKRÆK OG ANGST

Angst består af fire komponenter, nemlig selve angstfølelsen, kropslige ledsagesymptomer, tanker forbundet til angsten og undvigelsesadfærd (for at undgå angstvoldende situationer).

De vigtigste primære angstlidelser er fobierne (agorafobi, socialfobi og enkelfobi), panikangst og vedvarende angst. Dertil kommer en række sekundære angstformer, der er følger af andre psykiske eller kropslige sygdomme. Alle kan de behandles med hypnose og eller hypnoterapi.





Mange angstpatienter dulmer deres angst med alkohol. Men mange mennesker får også angst pga. et rigeligt alkoholforbrug. Alkohol er ikke den rette medicin.

Angst koster utallige sygedage, og nogle angstpatienter får førtidspension. Angstpatienter søger tit læge og bliver sendt til den ene kostbare undersøgelse efter den anden, uden at man finder nogen forklaring på angsten.

Angstens præcise årsager og mekanismer kendes ikke. Der er tale om en kombination af biologiske og psykosociale faktorer. Der er i dag gode muligheder for at behandle angst. De fleste former kan behandles med information, rådgivning og støtte. Disse behandlingsformer kan effektivt suppleres med hypnose. Slår dette ikke til, kan behandlingen kombineres med medicin.

En af de vigtigste psykoterapeutiske metoder i angstbehandling er den såkaldte kognitive adfærdsterapi, der især består i gradvis at udsætte patienten for de ubehagelige angstprovokerende forhold, for at han/hun derved kan lære at mestre dem. Dette kan gøres ved hjælp af regression i hypnosen. Det er samtidig vigtigt at bearbejde følelser og tanker i relation til angsten.

De pårørende står i en vanskelig situation. På den ene side skal de skabe tryghed omkring den angste, på den anden side skal de stimulere vedkommende til at udfolde sig og klare sig selv. En forudsætning for at kunne gøre dette er at vide mest muligt om angstens væsen, bl.a. ved at læse lettilgængelig og brugbar information og ved at snakke derom med deres læge og med familie og venner.