FRYGT,
SKRÆK OG ANGST
Angst
består af fire komponenter, nemlig selve angstfølelsen,
kropslige ledsagesymptomer, tanker forbundet til angsten og
undvigelsesadfærd (for at undgå angstvoldende
situationer).
De vigtigste primære angstlidelser er fobierne (agorafobi,
socialfobi og enkelfobi), panikangst og vedvarende angst.
Dertil kommer en række sekundære angstformer,
der er følger af andre psykiske eller kropslige sygdomme.
Alle kan de behandles med hypnose og eller hypnoterapi.
|
Mange angstpatienter dulmer deres angst med alkohol. Men mange
mennesker får også angst pga. et rigeligt alkoholforbrug.
Alkohol er ikke den rette medicin.
Angst koster
utallige sygedage, og nogle angstpatienter får førtidspension.
Angstpatienter søger tit læge og bliver sendt
til den ene kostbare undersøgelse efter den anden,
uden at man finder nogen forklaring på angsten.
Angstens
præcise årsager og mekanismer kendes ikke. Der
er tale om en kombination af biologiske og psykosociale
faktorer. Der er i dag gode muligheder for at behandle angst.
De fleste former kan behandles med information, rådgivning
og støtte. Disse behandlingsformer kan effektivt
suppleres med hypnose. Slår dette ikke til, kan behandlingen
kombineres med medicin.
En af de vigtigste psykoterapeutiske metoder i angstbehandling
er den såkaldte kognitive adfærdsterapi, der
især består i gradvis at udsætte patienten
for de ubehagelige angstprovokerende forhold, for at han/hun
derved kan lære at mestre dem. Dette kan gøres
ved hjælp af regression i hypnosen. Det er samtidig
vigtigt at bearbejde følelser og tanker i relation
til angsten.
De pårørende
står i en vanskelig situation. På den ene side
skal de skabe tryghed omkring den angste, på den anden
side skal de stimulere vedkommende til at udfolde sig og
klare sig selv. En forudsætning for at kunne gøre
dette er at vide mest muligt om angstens væsen, bl.a.
ved at læse lettilgængelig og brugbar information
og ved at snakke derom med deres læge og med familie
og venner.
|