JALOUSI

Jalousi er en følelse som fuldstændigt kan dræbe enhver glæde og tryghed. Måske har du i et tidligere forhold oplevet at din partner havde en affære, følt skuffelsen og mistroen. Hvis du har, så kan det være du trækker på dine gamle erfaringer.

For at forebygge den gamle smerte udvikler du en kontrollerende og utryg adfærd, en der ser ”spøgelser” overalt, en adfærd der gør det du frygter allermest, nemlig skubber din partner væk.
Jalousi er også en følelse, der pludselig kan komme ud af den blå luft. Trods du lever i et trygt og tillidsfuldt partnerskab.

Den følelse, der er forbundet med jalousien, er frygten for at blive forladt. Når man bliver forladt, er man alene. I vores overlevelses-del/instinkt i hjernen, er det at være alene = at dø, en følelse/tilstand man vil gøre alt for ikke at mærke.

I den tidlige periode af vores liv er vi afhængige af andre personer, og vi kan ikke overleve uden. Følelsen af at blive ladt alene ligger altså i vores urhjerne, som noget vi dør af. De fleste har prøvet at blive forladt/ladt alene i forskellige grader.





Måske er din mor og far blevet skilt, eller måske har den ene forældre forladt dig, og du derfor har fået følelsen af de vil ikke ha dig! Der kan ligge mange årsager til følelsen jalousi, men de rummer altid følelsen af at blive alene, angst.

Kombinationen af samtale og hypnose kan afdække årsagen til følelsen, og ”trække” den gamle historie ind i nutiden, så den giver en ny mening. Det du var bange for som barn, oplevelser som du ikke var i stand til at håndtere, kan du som voksen bedre forstå/håndtere og derfor vil det give ny mening.